De Bedste Strande I Danmark

Billede: Claus Kirkegaard

Danmark er beriget med nogle af verdens flotteste og hvide sandstrande, rent badevand og fantastiske klitter. Se hvor du kan finde 10 af de bedste strande i Danmark her.

I sidste sommer 2018, fik en masse danskere virkelig øjnene op for, hvor godt det danske sommervejr kan være. Det var en utrolig varm sommer, og det virker til, at 2019 er på vej i samme retning som sidste år, hvor vi allerede har haft en masse flotte solskinsdage.

Så hvis du har planlagt at holde sommerferie i Danmark i år, men mangler inspiration til, hvilke lækre sandstrande du skal besøge, har vi her samlet 10 af de bedste.

Her er 10 af de bedste strande i Danmark

Der er aldrig langt til vandet når man er i Danmark. Du skal være meget uheldig med trafikken, hvis du sidder i en bil, hvor du ikke kan nå ud til kysten på under en time. Se nogle gode forslag til, hvor du kan tage hen her.

#1 Hvidbjerg Strand / Blåvand Strand

Denne strand er så god, at den har fået to navne. Ved stranden i Blåvand/Hvidbjerg, ligger Danmarks første campingplads, som har fået seks stjerner. Kort derfra ligger der også Vejers Strand, hvor man kan køre bilen helt ned på stranden.

#2 Marielyst Strand

På Sydfalster kan du finde en super lækker strand på omkring 10 kilometer. Vandet er generelt mere roligt grundet placeringen, og det er en meget børnevenlig strand, hvor der er rig mulighed for at bygge flotte sandslotte.

#3 Amager Strandpark

Amager Strandpark er Københavns største strandpark, og den ligger kun 5 km fra centrum. Der bliver derfor tilbudt en masse aktiviteter på denne hele året rundt, og der er også en lækker bypark.

#4 Rømø Strand

Rømø strand har næsten 2 millioner besøgende om året. Det skyldes, at der kommer utrolig mange tyskere på endagsture, hvor man kan køre ned på den kæmpe strand på den lille smukke ø.

#5 Hestehovedet Strand

Hestehovedet Strand har Danmarks næstlængste badebro. Derudover byder den flotte strand på en masse andre aktiviteter, hvor Nakskov Fjord Camping og Hestehoved Lystbådehavn ligger tæt ved.

#6 Søndervig Strand

Søndervig Strand blev i 2014 kåret til Danmarks bedste strand, og en strandtur her kan derfor godt anbefales. Så hvis du vil ud til det skønne vesterhav, kan det være, at det er Ringkøbing, som du skal tage til i år.

#7 Henne Strand

Den danske vestkyst byder både på vadehav, men bestemt har de også nogle af de bedste badestrande i Danmark. Du kan få en masse naturskønne oplevelser, hvis du tager til Henne.

#8 Boderne Bornholm

På Bornholms sydkyst kan du finde en lidt anderledes strand, end hvad nogle af de traditionelle danske strande kan byde på. Med store sten og klitter, er Boderne helt sikkert et besøg værd, hvis du skal til Bornholm denne sommer.

#9 Kerteminde Nordstrand

Vi havde næsten glemt Fyn. Man har dog ingen grund til at brokke sig, ligegyldigt hvor man bor i Danmark, i hvert fald ikke i forhold til lækre sandstrande. Nordstranden i Kerteminde er fantastisk, og man kan gå langt ud, før vandet bliver dybt, og derfor er den også meget børnevenlig.

#10 Saltum Strand

Ligesom man kunne sige om de andre ovenstående stran, er Saltum Strand også en af Nordeuropas bedste sandstrande, med hvidt sand og flotte klitter. Her er der også mulighed for at køre bilen ned på den brede strand.

Tak til BforBadedyr

Der skal lyde et stort tak til BforBadedyr, som via deres støtte har gjort denne artikel mulig. Hos BforBadedyr kan man finde alle de perfekte ting, når man skal med familien med på strandtur. Se blandt andet deres udvalg, af badebolde og spil. 

Relaterede nyheder